Bliv klogere på Køge Bugt

Køge Bugt er et 458 km² stort brakvandsområde afgrænset mod øst af en linie fra Aflandshage (den sydlige spids af Amager) til Mandehoved (Stevns).

Fakta:

DybdeKøge bugtens gennemsnitsdybde er ca. 10 m. og den største vanddybde er på ca. 16 m. I bugtens nordlige del findes jævne, lave områder, mens der ved den sydlige kyst er hurtigt tiltagende vanddybde.
StrømNormalt er strømmen nordgående (60% af tiden). Kun ved kraftigere vestlige vinde vil strømmen være sydgående.
Saltholdighed m.m.Saltholdigheden ligger normalt på 0,8% – 1,0%.
Ved længerevarende sydgående strøm vil saltholdigt vand ligge på 1,5% – 2,5%. Det saltholdige vand bliver ført fra Kattegat og Øresund sydover Drogden-tærsklen og som en tung bundstrøm trænge ind i Østersø-vandet syd for tærsklen. Disse måleresultater blev foretaget for perioden juni 1977 til juni 1978.
PlanktonDe mindste planter og dyr – også kaldet plakton er forudsætningen for at større dyr kan leve i et havområde.
Plankton udgør et vigtigt fødegrundlag for den planteædende fauna, dvs. dyreplankton, bunddyr og fiskelarver. Men en forøget mængde af plankton vil bevirke at lysets nedtrængen i vandet dæmpes, og den biologiske balance forrykkes i ugunstig retning.
BundfaunaBunden i Køge Bugt består overvejende af sand. Bundfaunaen er et Macoma-samfund. Det består af relativt få dyrearter såsom muslinger, snegle, krebsdyr og børsteorme.

Det er ikke en ny idé at etablere Stenrev i Køge Bugt. I 2011 besluttede de fire borgmestre i Købehavn Syd, (Greve, Solrød, Køge, Stevns) at spørge de øvrige borgmestre omkring Køge Bugt om, at alle borgmestre omkring Køge Bugt skal opfordre Miljøministeren til at etablere både fladedannende og huledannende stenrev i Køge Bugt. Der er betydelige miljø- og turismegevinster ved at etablere både huledannende og flade stenrev i Køge Bugt.

Disse fordele kan opsummeres som nedenstående:

  • Binding af næringsstoffer i flerårige makroalger kan medføre mindre fedtmøg
  • Øget biodiversitet giver et mere stabilt økosystem
  • Forbedrede forhold for fiskeyngel, hvilket kan sikre både erhvervs- og lystfiskeri
  • Tiltrækning af større fisk, som kan gavne lystfiskerturisme og sikre et stabilt økosystem
  • Gode dykkermuligheder på huledannende stenrev
  • Makroalger (ålegræs) vil nedsætte bølgekraften og dermed nedsætte materialevandring (både fedtemøg og sand)
  • Mulighed for hurtigere opfyldelse af vandplanens kvalitetsmål
  • Et stenrev i Køge Bugt kan derudover blive et ’udstillingsvindue’ for projekter andre steder i landet

Kilde: https://www.klarforsyning.dk/sites/default/files/fakta_filer/havstrategi_politiskvedtaegt_bilag.pdf

Desværre lykkedes det ikke kommunerne dengang at rejse de nødvendige midler til at etablere stenrev